Brugerbetingelser pr. 1/12 2010

Køb af medlemskab

SlankeDoktor.dk tilbyder online kost- og motionsvejledning med henblikpå at opnå vægttab. Vælger du basis-medlemskab er vejledning ikke inkluderet i medlemskabet. Alle medlemmer har fuld adgang til alle funktioner på SlankeDoktor.dk, der inkluderer:

- Brugervenlig kalorieberegner
- Tusindvis af diætist-godkendte opskrifter
- Fuld adgang til slankeforum, hvor du kan diskutere med de andre medlemmer
- Adgang til stort artikel-bibliotek
- Personlig profil med kurver og grafer, dagbøger, væg og venneliste

Via tilmeldingen vælger du hvilken type medlemskab samt periode for medlemskabet, du ønsker. Når du har valgt medlemskab, vil du blive bedt om at oprette dig med navn og adresse. Det er vigtigt, at du udfylder dette korrekt, da vi sender din velkomstgave til den adresse, som du opgiver. Du vil derefter blive bedt om at gennemføre betaling efter at have gennemset ordren. Så snart din betaling er gennemført, vil du blive logget ind på SlankeDoktor.dk. Du vil blive bedt om at udfylde din profil, hvorefter du har fuld adgang til sitet. Læs mere her: Sådan virker SlankeDoktor.dk

Alle aftaler indgås på dansk. Du vil modtage en mail med kvittering for dit medlemskab. Ønsker du på et senere tidspunkt at få din ordrebekræftelse sendt ud igen, skal du kontakte kundeservice@slankedoktor.dk. SlankeDoktor.dk arbejder med

Fortrydelsesret og samtykke til bortfald af samme

Som medlem af SlankeDoktor.dk opnår du en række personlige fordele og privilegier straks fra det øjeblik, du har adgang til funktionerne på SlankeDoktor.dk medlemsområde. Bemærk venligst at der derfor ikke er fortrydelsesret på medlemskab af SlankeDoktor.dk fra det øjeblik, du første gang logger ind, idet du giver dit samtykke til, at din fortrydelsesret er bortfaldet.
Læs evt. forbrugerstyrelsens lovgivning herom: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1843#K4

Betaling og opsigelse

Såfremt du melder dig ind til en rabatpris som led i en kampagne, gælder den rabatterede pris alene i den oplyste periode, der gælder for den særlige pris. Ved en evt. fornyelse eller forlængelse gælder de almindelige listepriser.

Bindingsperiode

Ved indmeldelsen forpligter du dig til mindst 3-måneders medlemskab eller en evt. længere medlemsperiode afhængigt af, hvor lang tid du har tegnet dig for ved indmeldelsen.

Løbende abonnement

Dit abonnement vil herefter fortsætte med fornyelse af din valgte medlemsperiode, indtil du måtte melde dig ud online. Har du således valgt en 3-måneders medlemsperiode, vil dit abonnement forny sig med 3 måneder ad gangen,

Opsigelse

Vi skal modtage din udmeldelse senest 30 dage før fornyelsestidspunktet for din næste medlemsperiode, hvis vi skal kunne nå at stoppe denne periode i at blive afregnet og påbegyndt. Opsigelse kan kun ske fra medlemsområdet eller ved kontakt til kundeservice. Udmeldelse er gyldig når du får en bekræftelse herpå. I tilfælde af evt. refusioner fradrages et administrationsgebyr på kr. 99,00, som trækkes fra det udbetalte beløb.

Betaling

De til enhver tid gældende priser for de forskellige perioder fremgår af hjemmesiden. Alle priser er inklusive moms.

Du kan betale med betalingskort. Vi accepterer Dankort, Visa, Mastercard, MAestro, JCB og American Express. Der tages ikke gebyr for betaling. Straks når du har indmeldt dig online som fuldgyldigt medlem, modtager du en ordrebekræftelse med et ordrenummer, som du bør gemme til eventuelt senere brug. Ved din tilmelding accepterer du, at e-Doktor.dk må trække det aftalte beløb. Betaling sker forud ved periodens begyndelse.Dit medlemskab er fortløbende, og du accepterer ved tilmelding at SlankeDoktor.dk ved udløbet af hver periode automatisk fornyer det valgte produkt for en tilsvarende periode og trækker et beløb svarende til prisen for den valgte periode. Hver gang, der sker en automatisk betaling, vil du modtage en kvittering pr. e-mail. Du kan altid opsige dit medlemskab med 30 dages varsel før periodens udløb.

Ved manglende betaling vil du modtage to rykkere via den email, som du har oplyst ved indmeldelse. Modtager vi fortsat ikke din betaling, vil du miste adgang til SlankeDoktor.dk, og du vil først få adgang til hjemmesiden igen, når vi har modtaget din betaling. Vejledning vil frafalde i det øjeblik vi registrerer, at du er i restance. Læs evt. mere her: http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-rettigheder/Forbrugerleksikon/inkasso?tc=A176AC01BAD44D159D0A87D11493CC73

Prisændringer

Dit medlemskab vil fortsætte til den pris, som du har accepteret ved tilmelding, og de samme rabatter for periodevalg gælder ved forlængelse. Vi forbeholder os ret til at justere priserne med 3 måneders varsel dog altid kun med gyldighed fra næste fornyelsestidspunkt. Hvis de tjenester, du har tilmeldt dig, på et tidspunkt får ændret momsstatus eller pålægges anden afgift, forbeholder vi os ret til at ændre de løbende beløb, der opkræves, tilsvarende med et varsel på 30 dage.

Personlige informationer (Persondatapolitik)

Opbevaring af dine personlige oplysninger

Denne tjeneste vejleder kun personer over 18 år, og du må ikke udgive dig for en anden person eller opgive urigtige data. Af samme grund - og af hensyn til vores journalsystem som en lægebaseret virksomhed - skal du udfylde CPR-nummer ved indmeldelsen. Dit CPR nummer opbevares krypteret.
Ved tilmelding til denne tjeneste skal du ydermere oplyse dit fulde navn, adresse og e-mail. Vi sender din velkomstgave til denne adresse, og vi vil kontakte dig på din email, når vi har vigtige informationer angående dit medlemskab. Når du tager sitet i brug accepterer du vores retningslinjer for behandling af personlige oplysninger. Du er indforståe t med, at vi anvender disse i overensstemmelse med gældende lovgivning. Oplysningerne opbevares i en lukket database. Oplysningerne opbevares i 10 år.

Al kommunikation mellem dig og dine vejledere lagres i en elektronisk patientjournal, som er underlagt tavshedspligt.

Dine data kan på overordnet aggregeret (opsamlet) og anonymt niveau indgå i undersøgelser med henblik på statistik, forskning eller tendensvurderinger. Fx til Kræftens Bekæmpelses forsknings afdeling. Dine personhenførbare data vil i de tilfælde være fjernet, medmindre du har givet os tilladelse til andet.

Vi videregiver ikke personoplysninger til udenforstående tredjepart, uden at du udtrykkeligt har givet tilladelse til det. Som registreret har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Persondataansvarlig er Bjørn Göttler BjoernGottler@aller.dk. Telefon 7234 2000.

Nyheds e-mails og sms

Vælger du at modtage nyheder på sms ved at sende SDZ STOP til 1266. Vælger du at modtage nyheder på e-mail, kan disse altid afmeldes på denne side: LINK Skulle e-Doktor.dk ApS overføre denne aftale til et andet selskab, er du indforstået med, at din aftale overføres til dette selskab.

Ansvarsfraskrivelse

Rådgivning

Generelle oplysninger og informationer på dette site må ikke bruges i stedet for egentlig professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge eller anden relevant fagperson. Hverken denne tjeneste, vores forfattere eller andre bidragydere til generelt materiale her på sitet kan gøres ansvarlige for eventuelle konsekvenser af anvendelsen af generelle oplysninger og informationer herunder afledte krav og konsekvens tab medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler. Alle rettigheder til indhold på sitet tilhører e-Doktor.dk eller vores partnere og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller gengives uden skriftlig tilladelse.’

Indhold

Artiklerne er af generel karakter, som ikke kan erstatte fagpersoners individuelle råd og behandling. Det generelle materiale må således heller ikke opfattes som hverken diagnoser eller basis for diagnoser. Har du sundhedsmæssige spørgsmål, skal dette foregå i en direkte 2-vejs dialog med læge eller anden professionel behandler.

Om brugen af SlankeDoktor.dk

Login problemer?

Oplever du problemer med at logge ind på SlankeDoktor.dk efter indmeldelsen eller på andet tidspunkt bedes du henvende dig til Kundeservice på e-mail: kundeservice@slankedoktoren.dk Husk venligst ordrenummer eller brugernavn ved henvendelse.

Kommunikation på SlankeDoktor.dk

Du kan skrive til din vejleder i din dagbog og i dine notater. Husk at du selv skal angive om meddelelserne skal være tilgængeligt for alle, eller kun en begrænset kreds. Deltager du i debatten eller skriver du på andres profiler skal du være opmærksom på, at alle andre kan se det, og du selv har ansvaret for om kommunikationen overholder den til enhver tid gældende lovgivning, og du bærer selv det juridiske straf- og erstatningsansvar for, at det er tilfældet. Eventuelle krav mod E-Doktor.dk som følge af dine indlæg, vil derfor altid blive videreført over for dig, og du skal holde E-Doktor.dk skadesløs i enhver henseende. E-Doktor.dk forhåndskontrollerer ikke det indhold, du publicerer, men forbeholder sig til enhver tid ret til at foretage stikprøvekontrol på debatsiderne. Du skal således sikre dig, at indholdet af dine indlæg ikke er racistisk, injurierende, anstødeligt, krænker andres privatliv eller på anden måde er i strid med gældende lovgivning, ligesom det ikke på nogen måde må opfordre andre til at bryde lovgivningen. Læs mere om reglerne for racistiske og injurierende indlæg hos http://www.cfje.dk. Du kan indrapportere misbrug af sitet på denne mail-adresse: kundeservice@slankedoktoren.dk

Ferie og pauser i medlemskab

E-Doktor.dk's rådgivere forbeholder sig ret til at holde ferie (eksempelvis i juli måned), hvor den individuelle rådgivning kan sættes i bero og udsættes. Har du et medlemskab med individuel rådgivning, forlænges dit medlemskab automatisk uden beregning, hvis dine vejledere holder ferie. Du får altid den vejledning, du har betalt for. Ferie vil blive oplyst på forhånd. Det er ikke muligt at sætte et medlemskab på pause i forbindelse med brugers ferie eller lignende.

Tekniske specifikationer

SlankeDoktor.dk anvender "cookies", der kan gemme dine login-oplysninger og andre data. Cookies slettes sådan (Internet Explorer Browser): Klik på Internetindstillinger i menuen Funktioner i Microsoft Internet Explorer. Klik på Indstillinger under Midlertidige internetfiler under fanen Generelt, og klik derefter på Vis filer. Marker de filer (cookies), du vil slette. Klik på Slet i menuen Filer.

Kundeservice

SlankeDoktor.dk leveres af e-Doktor.dk ApS CVR: 43325612