SlankeDoktor.dk forside
  • Kontakt os |
  • Om SlankeDoktor.dk
  • Log ind
Gå efter drømmen - Vi hjælper dig!

  • SlankeDoktor.dk
  • Bliv medlem
  • Tab dig
  • BMI test
  • Slanketips
  • Beregn kalorier
  • Slankeopskrifter

 

Kategorier

  • » Mad
  • » Motion
  • » Motivation
  • » Sådan bruger du SlankeDoktor.dk
  • » Sund familie
  • » Succeshistorier
  • » Sjov
  • » Vejleder
  • » Forskning
  • » Sygdomme
  • » Løbeprogrammer
  • » Startinstruktion
  • » Brevkasser
  • » Til dig!
  • » SlankeDoktor.dk informerer
Log ind
  • Log ind »
  • Har du glemt dit kodeord?
  • Er du ikke allerede bruger, så opret dig her

Relaterede artikler

  • 29-12-2011
    Sig nej til det ekstra glas
  • 17-02-2011
    Der er ikke nødvendigvis klare symptomer på forhøjet kolesteroltal?
  • 02-08-2010
    Motion som medicin mod brystkræft
  • 25-03-2010
    Overvægt stor ulempe i kamp mod tarmkræft
  • 16-02-2011
    Træn dig til et sundt blodtryk

Seneste artikler

  • 16-05-2012
    Så mange penge bruger vi på usunde varer
  • 14-05-2012
    Powerhoopens slanke effekt
  • 14-05-2012
    Sådan kan du spise dig sundere
  • 08-05-2012
    Må chefen ordinere slankekur til overvægtige medarbejdere?
» Se alle

PCO og kost

25-01-2006
Skrevet af Mbarrett

Hvad er PCO, og hvordan hænger det sammen med kost?

Hvad er PCO?
PCO
(polycystiske ovarier) betyder, at man har unormalt mange ægblærer, som sidder på æggestokkene. Det i sig selv er uskadeligt, og mange lever et helt liv uden at opdage det.

PCOS (polycysitisk ovarie syndrom) er et syndrom eller en tilstand, hvor man ud over at have mange ægblærer på æggestokkene, også kan have forhøjet mandligt kønshormon og/eller sjældne eller manglende ægløsninger.

Det forhøjede mandlige kønshormon kan give sig udslag som øget hårvækst og  uren hud. De manglende ægløsninger kan give sig udslag i en lang menstruationscyklus eller helt udeblevne menstruationer. Det kan også bevirke, at man kan have svært ved at blive gravid, når man ønsker det.

Hvad har det med kosten at gøre?
En tilstand i underlivet, som har med kosten at gøre - hvordan hænger det sammen?

Hvis man har PCO, har man en øget tendens til at tage på i vægt. Pga. de øgede mandlige kønshormoner sidder overvægten typisk rundt om livet – altså i æblefacon.

Det fedtvæv, der sidder rundt om maven på os, forstyrrer vores blodsukker, så der kommer store udsving i blodsukkeret. Udsving i blodsukkeret gør det meget svært at holde vægten,  fordi man ofte oplever at være sulten, selvom det er kun er kort tid siden, man sidst har spist.

Når vi spiser noget, som er letoptageligt i kroppen, som fx hvidt brød eller drikker sodavand, så stiger blodsukkeret voldsomt. Hvis vi spiser  rugbrød eller grøntsager, så stiger det i mindre grad.
 
Der opstår en ond cirkel
Når man har PCO og er overvægtig på maven og har  udsving i blodsukkeret, så kan det  være utrolig svært at styre sin søde trang.

Det kan resultere i:

  •  at fedtlaget på maven bliver større
  •  at blodsukkeret farer op og ned, så man får øget trang til mad og især sødt
  •   at man ofte får en høj grad af træthed
  •  symptomer som øget hårvækst og uren hud forstærkes

Den onde cirkel fortsætter, og det kan være svært at se, hvor  man skal finde overskuddet til at bryde den.

Hvordan kan du bryde den onde cirkel?
Nøglen til at bryde den onde cirkel er kosten og i høj grad også motion. Du kan ikke vente på, at du engang bliver udhvilet, eller på at blodsukkerniveauet regulerer sig selv. 

Kosten er det område, hvor du skal sætte ind for at komme ud af din situation.

Generelt kan man sige, at anbefalingerne om kost til kvinder med PCO er fuldstændig identiske med de kostråd, som gives til hele befolkningen.

For kvinder med PCO er det meget vigtigt at følge kostrådene konsekvent hver dag for ikke at falde i den onde cirkel igen.

Kosten
Kulhydrater i kosten er det, der giver stigning i blodsukkeret. Blodsukkeret skal helst holdes så stabilt som muligt. Man kan dele kulhydraterne op i simple og komplekse. De simple giver en stor blodsukkerstigning, og de komplekse giver en mindre blodsukkerstigning. De simple kulhydrater skal du bytte ud med de komplekse for at holde et stabilt blodsukkerniveau.

De simple kulhydrater er bl.a.: kager, slik, sukker, hvidt brød, frugtyoghurt, juice, honning, marmelade.

De komplekse kulhydrater er bl.a.: rugbrød, havregryn, grove grøntsager.

Mange små måltider
Jo større mængder vi spiser af  kulhydrater - hvad enten det er komplekse eller simple kulhydrater - jo mere vil blodsukkeret stige.

Derfor er det smart at spise mindre portioner, men mange gange på en dag. Det er bedst med 5-6 mindre måltider i stedet for 3 hovedmåltider. Det betyder også, at mængderne til hovedmåltiderne bliver mindre, end du er vant til.

De mange, især grove grøntsager, som anbefales, er perfekte, fordi de ikke giver nogen nævneværdig påvirkning af blodsukkeret. Samtidig indeholder de en masse kostfibre, som ligger godt i maven og giver mæthed.

Det er rigtig smart, når der nu skal være begrænsninger på nogle af de andre fødevarer. Grøntsagerne vil du altid kunne spise helt ubegrænset.

De mange måltider er en vigtig del af at opnå et stabilt blodsukker. Måske er det uvant for dig at spise så mange gange. Så kan det være en fordel at sætte alarmen på dit ur eller mobiltelefon med 3 timers mellemrum. Så ved du, at nu er det tid.

Fedtfattigt – og den rigtige type fedtstof
For at opnå vægttab er det selvfølgelig vigtigt at vælge fedtfattige produkter. Fedtfattigt betyder ikke, at du skal leve fedtfrit. Men det har stor betydning, hvilken type fedt du vælger.

Det mættede fedt fra dyreriget (kød, mælkeprodukter, ost) skal begrænses, fordi det indirekte bevirker, at blodsukkeret holdes oppe. Begræns fedtstoffer fra dyreriget ved at vælge de magre produkter af mælk, ost og kød.

Når du skal stege, bage og lave dressinger, så  brug olie og/eller oliemargarine. Det er de sunde fedtstoffer fra planteriget. De er stadig lige så kalorieholdige som de usunde, så derfor skal de indtages med måde.

Vægttab og den gode cirkel
Når du har fået styr på blodsukkeret, vil det blive en mere overkommelig opgave for dig at tabe i vægt. Det er  muligt at tabe sig med PCO, selvom det kan synes svært, når du sidder i den onde cirkel. Hjælp til vægttab får du gennem din diætist her på [[partner]].

Vægttabet giver dig mulighed for at bryde den onde cirkel for alvor. Når fedtvævet på maven mindskes, så mindskes blodsukkersvingningerne også. Dermed er du inde i en rigtig god cirkel, hvor du holder dit blodsukker stabilt, taber dig, får mindre trang til mad og sødt, får mere overskud og færre af de symptomer, der følger med PCO.

Start dit vægttab i dag!

Strategier til at få startet og til at holde fast
Trangen til sødt kan være umådelig stor. Derfor vil det i starten kunne føles som en kold tyrker at skulle undgå de søde sager.  Men forhåbentlig vil de nye kostvaner støtte dig i at være mæt og i at holde blodsukkeret stabilt, så du ret hurtigt kan mærke en forskel.

Mærk efter, hvilke fødevarer du reagerer på, og hvornår dine svære tidspunkter på dagen er.

Fortæl din diætist fra SlankeDoktor.dk om dine erfaringer. Så kan I sammen finde en kostplan, som passer dig, og som kan give dig de komplekse kulhydrater, de rigtige fedtstoffer og de mange små måltider i de rigtige mængder.

Brug konkrete strategier i hverdagen. I den periode hvor du starter op, så lad være med at  have noget sødt i hjemmet, tag altid knækbrød eller grøntsager med i tasken, hvorhen du går, få opbakning fra din familie og venner – lav aftaler om at de skal støtte dig, inden du ryger ned i kiosken.

Motion er mindst lige så vigtigt for at bryde den onde cirkel
Motion  hjælper også til, at blodsukkeret holdes stabilt. Derfor er motionen en god og uundværlig partner for at bryde den onde cirkel.

Læs også:
Så let sparer du 100 kalorier

 


Tilmelding | Om SlankeDoktor.dk | Kontakt | Brugerbetingelser
Aller Media A/S, Havneholmen 33, 1561 København V. CVR nr. 43325612.
Materialet må ikke gengives uden tilladelse. Alle rettigheder forbeholdes.