SlankeDoktor.dk forside
  • Kontakt os |
  • Om SlankeDoktor.dk
  • Log ind

  • SlankeDoktor.dk
  • Bliv medlem
  • Tab dig
  • BMI test
  • Slanketips
  • Beregn kalorier
  • Slankeopskrifter

Kategorier

  • » Mad
  • » Motion
  • » Motivation
  • » Sådan bruger du SlankeDoktor.dk
  • » Sund familie
  • » Succeshistorier
  • » Sjov
  • » Vejleder
  • » Forskning
  • » Sygdomme
  • » Løbeprogrammer
  • » Startinstruktion
  • » Brevkasser
  • » Til dig!
  • » SlankeDoktor.dk informerer

Relaterede artikler

  • 20-02-2012
    Henriette har tabt 41 kilo og fortsætter sit slankeeventyr
  • 13-02-2012
    Camilla har tabt 47 kilo og vundet troen på sig selv tilbage
  • 02-02-2012
    Rita har tabt 50 kilo med SlankeDoktor.dk
  • 13-01-2012
    Karina har kæmpet sig til et liv i harmoni
  • 06-01-2012
    Mød SlankeDoktor.dk's vægttabs-successer

Seneste artikler

  • 20-02-2012
    Henriette har tabt 41 kilo og fortsætter sit slankeeventyr
  • 16-02-2012
    SlankeDoktor.dk - Bliv medlem og få din egen diætist
  • 14-02-2012
    Sådan holder du sund vinterferie
  • 14-02-2012
    Hold den sunde linje på pisterne
  • 14-02-2012
    Undgå skader på skiferien
» Se alle

Inge vandt kampen mod kiloene og brystkræft

12-01-2012
Skrevet af LineJarlkov

Hun har kæmpet sig hele 25 kilo ned i vægt og sideløbende overlevet brystkræft! Inge er en kvinde med mod på livet, der nu lever med sund kost og motion samt motivation fra gode slankevenner.

 

Navn: Inge Stålem
Alder: 63 år
Privat: Enke, mor til 3 og har 5 børnebørn
Job: Laboratorieteknikker
By: Taastrup

Vægt før: 102 kg.
Vægt nu: 77 kg.
Vægttab: 25 kg.
Mål: 73 kg.

 

Inge har altid haft problemer med vægten og i mange år lod hun bare kiloene sætte sig.
”Jeg levede ikke specielt usundt; kunne godt lide lidt chips, men jeg tror mere, det var fordi, at jeg altid kun spiste tre måltider – aldrig nogen mellemmåltider, som jo er vigtige for forbrændingen, hvis man vil tabe sig. Men dengang var jeg egentlig tilfreds med mig selv trods min størrelse. Det var faktisk først da folk omkring mig begynde at tabe sig, at jeg indså, at det nok også ville være en god idé for mig – men hvordan!?,” fortæller Inge.

Kampen mod kiloene
Efter Inges første møde med SlankeDoktor.dk i 2004, kastede hun sig ud i et medlemskab.
”Det var en tv-reklame, der gjorde mig opmærksom på at Slankeklubben eksisterede. Først vidste jeg ikke lige om en løsning på nettet, var vejen frem – men det virkede for mig! Jeg brugte det flittigt fra starten; jeg tastede min vægt ind løbende; hvor man jo sagtens kunne have snydt, fordi man ikke vil se sin størrelse i øjnene – men så snyder man jo kun sig selv! Jeg fik også lagt en personlig kostplan og det var en stor hjælp. Jeg synes, jeg spiste hele tiden og det var en skøn og overraskende oplevelse.”




Slankevenner – en del af fællesskabet

Inge valgte at involvere sig med de andre brugere på SlankeDoktor.dk og havde også stor glæde af fællesskabet – alle med ét fælles mål om at tabe sig.
”Det betyder meget, at man ikke føler sig alene, når man vil tabe sig. Jeg fandt hurtigt sammen med nogle stykker og vi brugte hinanden meget i de første år – både i og udenfor Slankeklubben. I dag mødes vi kun indimellem, hvor vi bare hygger os med sund kost, gåture og tøjuddeling; dem, der ikke har tabt sig så meget endnu, kan jo ligeså godt få glæde af vores andres gamle tøj – jeg kommer alligevel ikke ned i det igen!
”Jeg var også med på SlankeDoktor.dk’s store cykeltur i år – det var rigtig godt,” fortæller Inge, der også går til gymnastik en gang om ugen, elsker at gå ture og træner på motionscyklen derhjemme.

Få hjælp til DIT vægttab her!

Kampen mod brystkræft
I 2010 tog Inges liv en stor og uventet drejning. Hun fik konstateret brystkræft og kampen mod sygdommen og kiloene skulle forenes.
”Jeg havde ikke mærket noget men ved en rutinemammografi, fandt de en knude, der var ondartet. Det var en hård tid men jeg havde heldigvis god støtte fra min familie. Også Lisa Bolting (red.: Chefdiætist på SlankeDoktor.dk, der er ekspert i at kostvejlede kræftpatienter) var en stor støtte for mig undervejs. Jeg fulgte hendes kostplan og tog slet ikke på; jeg tabte et par kilo. Broccoli og bønner spiste jeg ekstra meget af, da jeg var syg,” fortæller Inge, der blev opereret rask i juli sidste år og efterfølgende fik en række forbyggende kemobehandlinger.

Se videoen med Inge:

 



”I mine drømme har jeg stadig langt hår”
… er titlen på en bog som Inge blev tilbudt at være en del af. Bogen indeholder billeder af kræftramte kvinder, der fortæller små historier om det at miste håret, identitetsfølelse og det at takle en krise, og så støtter den samtidig Kræftens Bekæmpelse.
”Efter kemobehandlingen mistede jeg selvfølgelig al mit hår og gik med paryk, når jeg var ude, og tørklæde, når jeg var inde. Det var derfor ret grænseoverskridende for mig, at stille op til fotografering helt ”nøgen” fra brystet og op. Men jeg er glad for, at jeg gjorde det og det blev en meget smuk og etisk bog – man kan faktisk se rigtig godt ud uden hår,” siger Inge, der ikke kun gjorde det for sin egen skyld, men også for andre kræftramte kvinders.

Et nyt kapitel

Inge har mod på livet – hun har opnået et flot vægttab på hele 24 kilo og har samtidig overvundet kræften.
”Jeg er heldigvis kommet godt igennem sygdommen og det er jeg enormt glad og taknemmelig for. Og det vil jeg gerne give videre til andre i samme situation, både med min deltagelse i bogen og denne artikel – det er nemlig ikke nødvendigvis en dødsdom at få kræft! Og det er vigtigt at huske – både for sin egen og sine nærmestes skyld,” slutter Inge med et smil.


Inges 5 bedste råd til dig:

● Drop alle undskyldningerne, når du skal i gang med dit vægttab. Der vil altid være en undskyldning som f.eks. en fest eller fødselsdag i vente – så hop ud i det NU!
● Slip ej motivationen hvis du falder i og et ekstra kilo sætter sig. Hvis bare du holder panden oprejst, skal det nok gå; ingen kommer igennem et vægttab, uden op- og nedture.
● Vælg en motionsform, du han lide, så du ikke løber sur i det. Læg en træningsplan; f.eks. løb eller cykling to gange om ugen. Du behøver ikke tænke ”stort”, bare du får bevæget dig - en rask gåtur eller op og ned af trapper tæller også. 
● Hvis du bliver alvorligt syg, så hold fokus på maden – også selvom du er plaget af kvalme og træthed pga. f.eks. kemobehandling. Den rigtige kost og indstilling kan hjælpe til at gøre dig hurtigere rask. Desuden er motion også en vigtig faktor under sygdom.
● Spis mange gulerødder, rå blomkål og revet rødbeder – gerne 250 g grønt til hvert aftenmåltid.

Foto: Bo Lynge/Aller Studie og privat -  Makeup og hår: Mette Munch - Video: Webtv, All Over Press/Christina Christensen

Læs også:
Marie tabte 17 kilo
Thomas tabte 51 kilo med dans og diætist

Tilmelding | Om SlankeDoktor.dk | Kontakt | CVR 43325612 | Brugerbetingelser
© Copyright E-Doktor.dk ApS, Havneholmen 33, 1561 Kbh V.
Materialet må ikke gengives uden tilladelse.