SlankeDoktor.dk forside
  • Kontakt os |
  • Om SlankeDoktor.dk
  • Log ind

  • SlankeDoktor.dk
  • Bliv medlem
  • Tab dig
  • BMI test
  • Slanketips
  • Beregn kalorier
  • Slankeopskrifter

Kategorier

  • » Mad
  • » Motion
  • » Motivation
  • » Sådan bruger du SlankeDoktor.dk
  • » Sund familie
  • » Succeshistorier
  • » Sjov
  • » Vejleder
  • » Forskning
  • » Sygdomme
  • » Løbeprogrammer
  • » Startinstruktion
  • » Brevkasser
  • » Til dig!
  • » SlankeDoktor.dk informerer

Relaterede artikler

  • 20-02-2012
    Henriette har tabt 41 kilo og fortsætter sit slankeeventyr
  • 13-02-2012
    Camilla har tabt 47 kilo og vundet troen på sig selv tilbage
  • 02-02-2012
    Rita har tabt 50 kilo med SlankeDoktor.dk
  • 13-01-2012
    Karina har kæmpet sig til et liv i harmoni

Seneste artikler

  • 20-02-2012
    Henriette har tabt 41 kilo og fortsætter sit slankeeventyr
  • 16-02-2012
    SlankeDoktor.dk - Bliv medlem og få din egen diætist
  • 14-02-2012
    Sådan holder du sund vinterferie
  • 14-02-2012
    Hold den sunde linje på pisterne
  • 14-02-2012
    Undgå skader på skiferien
» Se alle

Mette tabte 17 kilo og fik energien tilbage

16-11-2011
Skrevet af LineJarlkov

Et inderligt ønske om at blive mor gik i opfyldelse. Mette lever med PCO i svær grad og efter flere hormonbehandlinger, der førte til adskillige ekstra kilo og en skrækkelig graviditet hvor sekslinger blev til nul, har hun nu fået det liv, hun drømte om. I dag er Mette mor til to skønne piger; hun har gennemført én graviditet og én adoption – og er blevet 17 kilo lettere!

 

Navn: Mette Hansen
Alder: 40 år
Privat: Gift og mor til to   
Job: Pædagog/Souschef
By: Trørød

Vægt før: 78,8 kg.
Vægt nu: 61,8 kg.
Vægttab: 17 kg.
Mål: 60 kg.

 

Som ung var Mette en slank pige. Det var først i midten af 20’erne, at kiloene begyndte at sætte sig.
”Da jeg var 18 år fik jeg konstateret PCO i svær grad og fik derfor p-piller for at rette op på min hormonbalance, uden at det påvirkede min vægt. Som 25 årig mødte jeg så min mand og han introducerede mig for Marabou-chokolade og hans bil, så cyklen stod pludselig stille og kiloene begyndte langsomt at sætte sig,” fortæller Mette.

PCO og graviditet
Det var dog først da Mette og hendes mand besluttede sig for, at de gerne ville være forældre, at hun for alvor begyndte at vokse.
”Jeg startede på en hormonbehandling, fordi jeg ikke var i stand til at blive gravid på normalvis på grund af min PCO. Der gik ikke særlig lang tid, før jeg havde taget 10 kilo på og så blev jeg gravid, hvor der kom yderligere kilo til. Men hvis jeg selv skal sige det, så var jeg flot gravid. Da jeg havde født blev de ekstra kilo siddende og i fire måneder lod jeg det bare stå til. Og der gik det op for mig for første gang, at jeg var nødt til at gøre noget.”

Få hjælp til DIT vægttab her!

Gravid med sekslinger

Da sommeren kom, havde Mette tabt 5-6 kilo og det blev tid til at starte den anden hormonbehandling, da de ønskede endnu et barn og det havde taget to år, at blive gravid den første gang.
”I andet forsøg blev jeg så gravid i første huk – med sekslinger! Jeg tog meget hurtigt 16 kilo på, på grund af overstimulering af hormoner og var derfor også indlagt i flere uger. Det var meget overvældende pludselig at være gravid igen – og så med sekslinger. Efter lægernes råd, besluttede vi at få foretaget en fosterreduktion til to. Det var en skrækkelig oplevelse,” fortæller Mette, der fortsætter:
”I uge 18 døde de to børn, der var tilbage og det var en rigtig hård tid efterfølgende for os og min krop.”  

Adoption fra Kina

Efter en hård omgang med hormonbehandlinger, ekstra kilo på sidebenene og en mislykket graviditet, valgte Mette og hendes mand at stoppe.
”Man bliver en djævel af alle de hormoner og vi ønskede bestemt ikke flere døde børn! Så vi valgte i stedet for at adoptere en lille pige fra Kina – det var og er en kæmpe oplevelse og glæde.”

Slank med SlankeDoktor.dk
Med årene havde Mettes vægt sneget sig op på 78,8 kilo.
”Det var først da min ældste datter startede i skole, at jeg indså, den var helt gal – jeg var den eneste fede forælder i klassen! Så nu skulle der altså ske noget. Jeg havde læst om SlankeDoktor.dk i mange blade og tog chancen og meldte mig ind. Og det var et rigtig godt valg; 12 uger senere havde jeg smidt 10 kilo. Jeg fulgte kostplanen hver dag og det gik op for mig, at jeg ikke havde svært ved at tabe mig, men det der var svært, var at holde det. I februar i år meldte jeg mig ud igen – jeg havde næsten nået mit mål men mistede pludselig motivationen, som er altafgørende, og tog hurtigt 9 kilo på igen. Heldigvis kom motivationen igen efter ½ år og jeg meldte mig ind igen,” fortæller Mette, der nu har opnået et flot vægttab på 17 kilo.
 
”Jeg tror ikke på, at der er mange tykke mennesker, der i bund og grund er glade for deres overvægt – slet ikke når jeg nu kan se og mærke, hvordan jeg sprudler af ny energi og glæde,” slutter Mette.

Mettes 6 bedste råd til dig:
● Drik masser af vand – det er sundt og fylder mavesækken ud, så du ikke føler dig så sulten. Faktisk kan et glas vand 10 minutter før du spiser fremskynde mæthedsfølelsen.
● Husk sunde mellemmåltider – det sætter forbrændingen op og er derfor vigtigt for dit vægttab.
● Bevæg dig, når du kan! Tag trappen frem for elevator, cyklen i stedet for bilen osv.
● Husk motion! Find ud at hvad der passer til dig og start stille og roligt op for ikke at miste motivation med det samme.
● Grib motivationen! Led i dit gamle billedarkiv undervejs og mind dig selv om, hvor galt det så ud. Det hjælper – også selvom din mand så sødt siger: ”Jeg synes du var dejlig, som du var.”
● Man kan, hvad man vil. Kort og kontant – og sandt!

Foto: Bo Lynge/Aller Studie og privat - Makeup og hår: Mette Munch

Læs også:
Marie tabte 17 kilo
Tine tabte 16 kilo

Tilmelding | Om SlankeDoktor.dk | Kontakt | CVR 43325612 | Brugerbetingelser
© Copyright E-Doktor.dk ApS, Havneholmen 33, 1561 Kbh V.
Materialet må ikke gengives uden tilladelse.